SKO/TORP I STÆRKESTE OPSTILLING MED FULDT ORKESTER I ANLEDNING AF DEBUTALBUMMET ‘ON A LONG LONELY NIGHT‘ 35 ÅRS JUBILÆUM
Når efteråret banker på, er det i takt med tonerne af Sko/Torps bandtour. Starten går den 17. oktober i Vershuset i Næstved og klinger først ud den 22. november i Ringsted. Den akustiske trio er kørt i garagen for en stund til fordel for det setup, som makkerparrets musik oprindeligt blev komponeret til: nemlig for fuldt orkester og med hele Danmark på kor.
Albummet fik som bekendt godt med succes; det solgte mere end 200.000 eksemplarer og vandt to danske Grammys, og særligt titelsangen “On A Long Lonely Night” med Sanne Salomonsen og Lis Sørensen på kor blev et hit.
Med sig på holdet har de nogle af de stærkeste musikere i landet: Lars Daugaard på trommer, Søren Møller på keys, Nicholas Findsen på bas og Morten Woods på guitar, ved siden af Palle Torp og med Søren Sko i front på vokal.
”Vi elsker vores normale trio-setup, men det er skønt at folde musikken helt ud, som den oprindeligt er tænkt. Nu kommer vi helt tæt på sound’en fra de originale versioner, som mange, og som vi selv, elsker. Som musikere er vi nysgerrige på musik i alle dens former og udtryk – stort set. Men vores eget udtryk er det nære, autentiske og ægte, og sådan har det altid været. På de mindste og de største scener. Jeg synes selv, at jeg spiller og Søren synger langt bedre i dag end for 35 år siden. For sådan er det med den ægte vare – man skal øve sig og elske det, hver eneste dag. Det har vi altid gjort, og det gør vi vist stadig. Vi spiller fandme godt. Vores musik er komponeret 1:1 til band, så nu skal den have fuld skralderbang. Ganske enkelt,” slutter Torp, akkompagneret af Sko på højlydt nik.
Med lovning om mere musik og mindre snak, kunne en efterårsaften i selskab med Sko/Torp og band måske være et rigtigt gedigent bud på lidt mere ”skralderbang” i efterårsmørket. Der må synges, vrikkes og leves med for fuld udblæsning på rækkerne, såvel som til de stående taffel’er, der venter rundt om i landet.
____
Lør. 15. nov. 2025 Kl. 20.00
Billetpris: 355 kr.
Billetgebyr: 25 kr.
Dørene åbner 1 time før showstart, hvor baren også er åben
Dørene til salen åbner ca. en halv time før showstart
Stående koncert
Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben.
Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.
You may also like the following events from Mantzius:
- Next Thursday, 26th June, 12:00 pm, BG BBQ - havehygge på Mantzius in Birkerød
- This September, 4th September, 08:00 pm, Dicte | MantziusLive, Birkerød in Birkerød
- This September, 13th September, 08:00 pm, Hotel Hunger | MantziusLive, Birkerød in Birkerød
Also check out other
Music events in Birkerød,
Entertainment events in Birkerød,
Concerts in Birkerød.